Hvordan kan vi hjælpe dig?

Find products, services and support

Havde du gavn af dit besøg?
Spørg mig ikke igen
Tak for dit feedback!

Ordliste

Filter    Ryd


A
Avanceret vognbaneskift

Avanceret vognbaneskift hjælper dig med at forberede dig på motorvejsfrakørsler og vejkryds ved at vise den rigtige kørebane for den planlagte rute. Når du nærmer dig en afkørsel eller et vejkryds, vises den bane, du skal bruge, på skærmen og instruktionspanelet.

Bemærk: Oplysninger om vognbaneskift findes ikke til alle vejkryds eller i alle lande.

B
Bluetooth®
Bluetooth gør det muligt at sende information mellem elektroniske enheder, der har Bluetooth. Hvis du bruger Bluetooth, behøver du ikke bruge kabler til at forbinde enhederne.

Du kan f.eks. etablere en Bluetooth-forbindelse mellem din mobiltelefon og din navigationsenhed for at modtage trafikopdateringer, når du er på farten.

G
GPS og GLONASS
Global Positioning System (GPS) og Global Navigation Satellite System (GLONASS) er satellitbaserede systemer, der giver oplysninger om position og tid over hele verden. GPS drives og styres af den amerikanske stat, som har eneansvaret for systemets tilgængelighed og nøjagtighed. GLONASS drives og styres af den russiske stat, som har eneansvaret for systemets tilgængelighed og nøjagtighed. Det kan påvirke enhedens drift, hvis der sker ændringer i tilgængeligheden og nøjagtigheden af eller de miljømæssige forhold for GPS eller GLONASS. TomTom påtager sig intet ansvar for tilgængeligheden og nøjagtigheden af GPS eller GLONASS.

I
IQ Routes

IQ Routes er den smarte og effektive metode til at beregne ruter. Denne innovative teknologi er baseret på data om den faktiske gennemsnitshastighed i stedet for den tilladte hastighed. Enheder med IQ Routes planlægger en rute ved at analysere alle mulige ruter og vælger derefter den, der tager kortest tid baseret på nylige historikdata. Dette resulterer i en hurtigere rute, og du sparer penge ved at reducere rejsetiden og brændstofforbruget markant.

Denne intelligente ruteplanlægningsteknologi er baseret på en hastighedsdatahistorik, som indsamles anonymt fra millioner af TomTom-brugere over hele verden, som frivilligt leverer hastighedsdata fra deres rejser til os.

Ruterne planlægges med IQ Routes ved brug af alle de faktorer, der kan påvirke den tid, det tager dig at nå frem til destinationen, herunder trafiklys, rundkørsler, stejle stigninger, fartbump, og om du rejser på en hverdag eller i weekenden.

IP
IP står for Interessepunkt. Et IP kan være et interessant sted, f.eks. en restaurant, en biograf eller et hospital. Kort, der følger med TomTom-produkter, omfatter masser af IP'er.

L
Lifetime-kort

Hvis du køber en ny TomTom-enhed eller smartphone-app som inkluderer Lifetime-kort, kan du downloade 4 eller flere fulde opdateringer til dit kort hvert år i produktets levetid. Du modtager alle opdateringer af vejnet, adresser og interessepunkter. 

Hvad betyder "Lifetime-kort"?

  • Lifetime – dette vil sige enhedens funktionelle levetid; altså den periode, hvor TomTom fortsætter med at understøtte din enhed med softwareopdateringer, tjenester, indhold eller tilbehør. En enhed har udtjent sin levetid, når ingen af disse er tilgængelige. Den funktionelle levetid for en smartphone-app betyder den periode, hvor TomTom fortsætter med at understøtte appen med opdateringer. 

  • Kort – disse omfatter alle fulde opdateringer af kortet, som er forudinstalleret på din enhed eller leveres med din smartphone-app (geografisk dækning og understøttelse af kortets funktioner vil fortsat stemme overens med originalen, så længe den er kommercielt tilgængelig). Der udgives mindst 4 nye kort om året. Du modtager alle opdateringer af vejnet, adresser og interessepunkter i disse udgivelser.
Lifetime TomTom Traffic

Kør med trafikinformation i verdensklasse i hele din enheds levetid.

Lifetime er enhedens funktionelle levetid. Det vil sige den periode hvor TomTom fortsætter med at understøtte din enhed med softwareopdateringer, tjenester, indhold eller tilbehør. En enhed har udtjent sin levetid, når ingen af disse er tilgængelige.


M
Map Share

Du kan rapportere kortrettelser vha. Map Share. Sådanne kortrettelser deles derefter med andre brugere af TomTom-navigationsenheder, når de modtager en kortopdatering.

Alle kortrettelser, der rapporteres af brugere af TomTom-navigationsenheder, bekræftes af TomTom. De bekræftede rettelser sendes derefter tilbage til din egen enhed som led i den næste kortopdatering.


P
Parring
Parring er et andet navn for Bluetooth-forbindelse. Det kaldes også til tider bonding.

Q
QuickGPSfix
De fleste TomTom-enheder bruger signalerne fra mindst 4 satellitter til at få et GPS-fix og bestemme din startposition. Dette kan tage længere tid, hvis GPS-signalet er dårligt, eller der er forstyrrelser. Når du bruger QuickGPSfix, opbevarer din TomTom-enhed oplysninger om, hvor GPS-satellitterne er i de kommende dage. Navigationsenheden kan derefter hurtigere finde din position, selv med et svagt GPS-signal.

T
TMC
TMC (Trafikmeddelelseskanalen) er ikke en tjeneste, der udbydes af TomTom. FM-radiostationer i flere lande udsender TMC-oplysninger som en del af deres programflade. TMC kaldes også RDS-TMC-trafikoplysninger.
TomTom Traffic

TomTom Traffic er en unik TomTom-tjeneste, der leverer trafikoplysninger i realtid. Sammen med IQ Routes hjælper TomTom Traffic dig med at planlægge den optimale rute til destinationen, hvor der tages højde for de nuværende lokale trafikforhold.

Din navigationsenhed modtager jævnligt oplysninger om de skiftende trafikforhold. Hvis der er trafikale problemer eller andre hændelser på din aktuelle rute, tilbyder enheden at genberegne ruten, så du kan forsøge at undgå forsinkelser.

For at få TomTom-tjenester på din navigationsenhed, skal du være tilsluttet til TomTom-tjenester og være logget på en MyTomTom-konto.


U
USB
USB er en enkel metode til at tilslutte enheder til en computer med henblik på at udveksle information. Med et USB-kabel kan du tilslutte en enhed til USB-porten på en computer. Både enheden og computeren skal have en USB-port. USB står for Universal Serial Bus.

Z
ZIP-fil
En ZIP-fil er en fil, der indeholder en eller flere andre filer. Filerne i ZIP-filen er komprimeret, så de fylder mindre. Da de er mindre, kan ZIP-filer downloades fra internettet hurtigere.
Du skal pakke en ZIP-fil ud, før du kan bruge den.

Der blev ikke fundet nogen resultater